Om os
Roberto Jeans A/S er en stærk familiedrevet virksomhed, der har specialiseret sig i produktion af tøj til kvalitets- og prisbevidste mænd.
Det har vi haft succes med siden 1988, hvor Roberto Jeans A/S blev etableret af Adi & Paul Høg Madsen. I dag ejes virksomheden af børnene Pernille Høg Højbo Madsen og Steen Sandholdt Høg Madsen.
En af vores styrker er, at vi har et stort og velassorteret lager af basisvarer, hvilket betyder, at vi kan levere fra dag til dag. Det gælder især jeans/øvrige bukser, skjorter, T-shirts og shorts.
Vores kunder består primært af herretøjsbutikker, herunder kædeforretninger og stormagasiner, i Danmark og det øvrige Norden samt yderligere et par lande i Europa. Herudover leverer vi til profilbeklædningsfirmaer.
I samarbejde med vores større faste kunder udvikler vi løbende nye kollektioner (privat labels). Herudover designer, udvikler og producerer vi hvert år to nye og spændende kollektioner af vores egne mærker Roberto Jeans og Finesmekker.
Vores produktion foregår primært i Østen hos gode, faste leverandører, som vi i reglen har arbejdet sammen med gennem mange år.
Vores varemærke er konkurrencedygtige priser, høj kvalitet og god personlig service. Det har det været siden starten i 1988 – og det er stadig ikke gået af mode…
Roberto Jeans er medejer af First Priority (Lithauen), som designer og producerer dametøj til en række modefirmaer, herunder flere kendte danske brands. Også skoleuniformer under brandet 8ToGo er et område i vækst. Vi var med til at starte First Priority i 2005.
About Roberto Jeans